mandag den 28. november 2016

Julen står for døren

Sidste år gav jeg den fuld skrue med julen over for Sophia. Gaver hver dag, nissedør og narrestreger, og Sophia gad det ærlig talt ikke.
Så i år blev nissedøren i kassen og kun gaver i weekenderne. Det betød også at hun fik sin første gave  i går, og hold da op nogle øjne hun fik, da jeg fortalte der havde været en nisse med en gave til hende. Hun syntes nissen var så sød, og var meget interesseret i at høre om den, lige som hun er meget interesseret i kalenderlyset, hvor man kan se at man nærmer sig juleaften.
Ih det synes jeg er lidt hyggeligt at hun interesserer sig for. Nu må jeg bare finde ud af hvilken tv-julekalender jeg skal præsentere hende for, så vi kan sidde og hygge med det hver aften.

Har man i øvrigt nogle knaldgode ideer til hvad en 4 årig kan ønske sig til jul, så sig endelig til😊

onsdag den 23. november 2016

2016 siger du? Ikke her...

Efter flere opfordringer, ville jeg i dag til lægen med Astrid, for at få tjekket hende ører, i forhold til det her med at sove. 
Hun har før døjet med mellemørebetændelse uden at vi opdagede det.
Problemet var så bare, at jeg ikke helt kender til deres lægesystem hernede. Jeg valgte bare at troppe op hos lægen uden tid, og det kan man åbenbart godt. Jeg smurte lidt tykt på hos sekretæren, og hun skrev os ned i deres kalender. Skrev ned. Med kuglepen. Ikke computer...
Selvom vi så bare skulle vente til det var vores tur - i dag tog det halvanden time - så er det da skønt, at man bare kan komme når man kan. Den var ikke gået i Danmark. Og venteværelset er fuld af legetøj og andre børn, så Astrid havde en fest derhenne.
Ørerne blev tjekket og der var ikke noget. Lægen mente dog bestemt, at børn SKULLE sove i deres egne senge, og det var en kamp vi måtte tage! Og da jeg nævnte kugledynen, grinte han bare og sagde "ja, hvis man tror på sådan noget". Jeg smilte bare og tænkte - hvilket år lever du i? Der er da ingen dansk læge der ville insistere på at børn absolut skal sove alene. For mig er det en meget gammeldags holdning, men som jo nok bare er en del af kulturen her. Og når jeg lige tænker over det, kunne jeg forestille mig det var på samme måde i rigtig mange kulturer.
Herhjemme må vores børn dog sove med os, lige så længe de har brug for den tryghed! Og angående søvnen, så er der ikke noget forandret, desværre.

lørdag den 19. november 2016

Vi giver op

Alt herhjemme afhænger for tiden af vores (manglende) nattesøvn. I fem uger har vi kæmpet med Astrid om natten, og det påvirker os for meget, som man måske har fornemmet. Vi kaster nu håndklædet i ringen og må til at bruge andre metoder.
Jeg hat bestilt en kugledyne hjem til afprøvning i 14 dage, og hvis dette ikke har nogen effekt, vil jeg prøve med et homoøpatisk lægemiddel der hedder chamomilla comp, som jeg er faldet over i mine utallige googlesøgning. Hvis nogen har erfaringer med noget af det, så lad mig endelig vide det.

Men hey, det er ikke helt skidt det hele, og vi får da også en hverdag til at gå. Jeg har endnu en uge tilbage af min skoleperiode. Læreren sagde en dag til mig, at hun altså ikke synes at jeg skulle fortsætte på næste niveau, men tage et grammatikkursus først. Det tror jeg hun har ret i, men jeg har gjort noget andet i stedet for, det fortæller jeg om en anden gang.
Så har vi haft barnepige til Sophia i denne uge, som jeg tidligere har nævnt. Det gik fint og de legede fint med hinanden.
Torsdag var vi til laternefest i KiTaen. Alle havde mad med til en buffet - mums der var meget godt, de kommer jo alle fra forskellige lande, så der var alt muligt forskelligt.
Efter vi havde spist, skulle vi gå rundt i byen med de lanterner børnene havde lavet, og synge.
Det var lidt mærkeligt - vi gik ikke rigtig samlet og de små kunne ikke rigtig finde ud af at gå med deres lanterner. Jeg fik dog snakket med den mor som taler dansk, og har lavet en aftale om at vi skal hjem til dem en dag efter KiTaen, så Sophia kan lege med deres datter. Det kan være at det kan inkludere hende mere, hvis hun nu blev veninde med en af de andre børn.
Og forresten er det gået så godt med Sophia i KiTaen i denne uge, så det er bare dejligt.
Fredag havde vi besøg af et dansk vennepar og deres børn som vi har lært at kende hernede.
Det var rigtig hyggeligt, og der blev drukket nogle øl og noget rødvin - lige hvad vi havde brug for.

Det var vores uge, kort fortalt. Håber jeg får tid til at blogge lidt mere den kommende uge, som også er ugen hvor Martins forældre, bror og niecer kommer, og det glæder vi os til.

God søndag.


lørdag den 12. november 2016

Hausfrautips

Nu har jeg været hausfrau i nogle måneder. Jeg har overhovedet ikke haft den tid til rengøring, osv. som jeg troede jeg ville have. Forhåbentlig kommer det i december, når sprogskolen er færdig.
Nå, anyways, så vil jeg lige videregive mine bedste hausfrautips. Enjoy.


- Mit allerbedste tip er at onlineshoppe dagligvarer. Ca. en gang hver tredje uge, bestiller jeg de varer som er tunge og fylder meget. Det er alt fra toiletpapir, til hakkede tomater til bleer og vaskepulver. Jeg bestiller så, så vi har til de kommende 3-4 uger. Det sparer mig for en masse tid og besvær, og selvom man betaler et mindre leveringsgebyr (vi har betalt alt fra 0,90-6€ alt efter hvor fleksibel man er med leveringstid og hvor stort et beløb man bestiller for), så sparer man nok penge ved alle de impulskøb man ellers ville have gjort.
Fx bestiller jeg gerne 20 liter mælk pr gang (langtidsholdbart, det gør de meget i hernede), 4 pakker havregryn og en masse cola🙈

- Vasketøj - Både i Hinnerup og her, sortere vi vasketøjet når det kommer til vask. Vi vasker alle forskelligt, men herhjemme har vi tre kasser - en til kogevand, en til hvid vask og en til sort/kulørt vask. Så slipper man for igen og igen at sortere tøjet når man skal vaske, og man får et godt overblik over hvornår der er nok til en vask.

- Øjnvipper - jeg har fået lavet eyelashextension som det så fint hedder. Shit jeg er glad for det. Ingen bøvl med mascara i hele hovedet når det regner, eller bruge tid på det i hverdagen.

- Let mad - når børnene skriger, vil hænge på armen, og manden bare ikke kommer hjem fra arbejde, har vi en aftale om at det er i orden bare at smide en frysepizza i ovnen. Så hav altid en færdigret i fryseren. Her er tricket dig kun blevet brugt en enkel gang.

- Kvindelist😊 Jeg var ikke selv klar over at det var kvindelist før Martin sagde det.
Efter et par dage i Berlin gik vores støvsuger i stykker. Martin købte så den billigste, lille, plastik støvsuger, i fald vi skulle have en robotstøvsuger som vi havde snakket om. Tingene har senere hen ændret dig, og nu mener han IKKE vi skal have en robotstøvsuger. Ok, jamen så ville jeg gerne have sådan en håndstøvsuger (ikke sådan en lille en, men en hvor man kan stå op og tage det værste) til lige at tage det værste rundt om spisebordet, for guderne skal vide det er tiltrængt efter hvert eneste måltid. Nix, sådan en måtte jeg heller ikke få.
Så er det at kvindelisten begynder! Martin havde for noget tid siden besøg af nogle kammerater her i Berlin. En weekend hvor han nok brugte omkring 3000kr. Det er helt fint for mig, de havde det sjovt og sådan nogle udskejelser skal der også være plads til. MEN, så kom jeg til at tænke på, at det var sjovt som han måtte bruge 3000kr på en weekend med drengene, når jeg ikke måtte få den ene eller anden støvsuger som skulle bruges hver dag. Det fortalte jeg ham, og det kunne han egentlig godt se. Så nu er det blevet til at jeg godt må få en ny støvsuger. Vi har ikke lige talt om hvilken en det skal være endnu, jeg er bare glad hvis jeg slipper for at hive den almindelige støvsuger frem hver gang vi har spist (det gør jeg forøvrigt overhovedet ikke, men det burde jeg).

Selv tak✌🏻️





torsdag den 10. november 2016

Hvad vi havde frygtet

Vores største bekymring ved at flytte, var hvordan Sophia ville tackle det. Hun er meget sensitiv og kærlig, og har brug for trygge rammer.
Nu har de gået i KiTa i 2 1/2 måned. Hun synger en masse tyske sange (som hun godt nok ikke ved hvad betyder), og hun lærer hver dag nye ord. Men til at kunne tale og forstå tysk, er der stadigvæk lang vej.
Når man ikke taler sproget, er det klart at de andre børn foretrækker at lege med dem de kan tale med. I hvert fald hvis man er 4 år. Det betyder også at Sophia leget meget alene, og ikke rigtig har et tilhørsforhold til nogen der endnu.
Vi har fra begyndelsen godt kunne mærke at det ikke var helt godt, det der med at gå i KiTa, men vi syntes egentlig hun gjorde det rigtig godt.
Inden for de sidste 2-3 uger er der dog sket et eller andet. Der er flere tegn på at hun ikke trives. Bl.a. fortæller hun ofte hun har ondt i maven når vi skal i KiTa. Hun er også begyndt at græde mere derhenne, og forleden morgen måtte de holde hende, så jeg kunne komme ud af døren, uden hun smuttede med. Og ja, Gu' fanden havde jeg lyst til at tage hende med hjem igen, men det nytter jo ikke noget. Hun skal jo lære det.
Vi prøver ellers at få lavet legeaftaler med andre danskere, så hun kan få leget med nogen. Vi har også bemærket, at hver gang der er danskere i nærheden, vil hun ekstrem gerne være sammen med dem, og snakke og lege. På grænsen til det irriterende vil jeg sige. Derfor skal vi prøve at have en dansk barnepige til hende, en gang hver anden uge, for at hun kan få tilgodeset sit behov for at snakke med andre end os. Det starter vi på i næste uge.
Nu giver vi KiTaen en chance et par måneder endnu, og så må vi se hvad der så skal ske.

Gode råd modtages gerne😊

mandag den 7. november 2016

Weekend away

Det var tiltrængt med en weekend væk. En weekend hvor vi bare skulle hygge.

Turen startede dog ikke heeeelt som planlagt.
At kører fra Berlin fredag kl. 15.30 var nok ikke det mest smarte. Det tog i hvertfald en time bare at komme ud af byen.
Da vi var omkring 10 km fra målet, kastede Astrid op. Et grædende barn, med en tung dunst af bræk. Det gav heller ikke ligefrem den ankomst vi havde forestillet os.
Da vi endelig var kommet frem, og havde fået rengjort et styks barn, kunne vi endelig tjekke ind og spise aftensmad i restauranten. Her tissede Sophia så i bukserne, så lige et barn mere der skulle have skiftet tøj.
Her sluttede dårligdommene så (næsten) også.
Jeg havde bestilt en lejlighed, men vi fik et hus.
Lørdagen blev brugt på at bade i deres badeland, lege i deres legerum og på legepladsen. Slappe lidt af. Bygge hule i skoven og spise i restauranten.
Det var lige som jeg havde håbet på. Bare brugt masser af energi på leg og bare være sammen som familie.
Det der dog trak lidt ned, er st Astrid stadig ikke sover godt. Det tager omkring to timer at få hende til at sove - ligemeget om vi putter hende klokken 18 eller 21. Dernæst vågner hun omkring klokken 1 og er vågen i 1-2 timer, hvorefter hun vågner klokken 6. Det er sgu hård kost for os alle, og det betyder også at enten Martin eller jeg går i seng senest klokken 21. Så ikke meget (ikke noget overhovedet) fælles rødvin og film til os.



I dag havde Sophia ikke lyst til at tage i børnehave, så jeg tog en pjækkedag fra skolen, vi afleverede Astrid i Kita, og så stod den på (endnu en) hyggedag.
Først så vi Askepot og dernæst tog vi til Winther Welt hvor vi prøvede en ret stor og vild kælkebakke. Jeg havde aldrig troet at Sophia ville prøve den. Hun ville dog også kun den ene gang, og så ret bange ud på vej ned. Så skulle vi prøve skøjtebanen. Jeg er ikke ligefrem en haj til noget der har med balanceevne at gøre, og Sophia havde aldrig prøvet det før.
Det var så sjovt. Vi lo rigtig meget, og Sophia lå nærmest mere ned, end hun stod op. Hendes tøj var gennemblødt, så vi måtte i H&M og købe tørt tøj til hende. På Instagram kan man se en video af Sophia der 'skøjter'.





tirsdag den 1. november 2016

Om at give et skidegodt førstehånds indtryk

Som man måske har kunnet læse mellem linjerne, har mit overskud ikke været noget at prale af på det sidste. Det gør min lunte kortere og tårerne presser nemmere på. Bl.a. vil jeg rigtig gerne se DR-dokumentaren om Din Nødhjælp, men jeg orker bare ikke at græde over det - for det kommer jeg til. Jeg skal nok få den at se på et tidspunkt, men jeg kan da anbefale at alle andre ser den, og støtte foreningen:)

Nå, men jeg skulle jo starte på sprogskole i går, og det glædede jeg mig til. Man kommer i klasse med dem der er på samme niveau som en selv, og vi er i skole tre timer dagligt, fire dage om ugen. I fire uger.
Starten gik godt, hvor vi skulle snakke og lave nogen opgaver med at sætte ord ind. MEN SÅ... kom vi til grammatikken. Folk begyndte at slynge om sig med ord som verber, dativ, maskulinum und so weiter. Så stod jeg af!
Bevares, jeg har da hørt alle ordene før, men havde lyst til at råbe, hvordan fanden ved I om noget er dativ eller ej.
Vi blev sat til at lave nogle opgaver omkring dette, og min sidekammerat og jeg var bare store spørgsmålstegn. Læreren kom ned for at hjælpe os, og langsomt begyndte tårerne at trille ned af kinderne på mig. Flot Tina - 32 år og så græder jeg når der er noget jeg ikke kan finde ud af.
Det var ikke fordi jeg var ked af det, men jeg var bare SÅ frustreret, og havde lyst til bare at gå derfra. Flot førstehåndsindtryk de fik af mig der!
Læreren var meget hjælpsom, og tilbød efter undervisningen, om jeg ville ned på et lavere niveau, eller om jeg ville blive. Jeg har valgt at blive. Så må jeg bare studere endnu mere derhjemme.
De andre i klassen har lært deres tysk gennem sprogskole, så det ligger ikke langt fra dem, alt det med grammatik. Jeg må bare øve og øve, og ellers må jeg et trin ned, men jeg vil lærer tysk!

Den dårlige stime fortsatte lidt da jeg kom hjem. Der lå et brev fra politiet om at jeg havde kørt for stærkt. Hov. Man får åbenbart først straffen at vide når man har meldt hvem der har kørt bilen, så jeg ved ikke om det bare er en bøde eller hvordan. Jeg havde kørt 130 km/t et sted hvor man kun måtte køre 100km/t. Til gengæld fik jeg et yndigt billede af mig selv.

Det er dog ikke skidt det hele. Jeg havde for en gangs skyld fået købt noget, til hvis der kom nogen til halloween i går. Det gjorde der så ikke, så mere slik til mig, yeah.
Og så fik jeg overtalt Martin til at hive pengepungen frem, og investere i lidt familiehygge. Så i weekenden skal vi på weekendophold nord for Berlin, hvor der er badeland, legepladser, spa, osv. Det er meget tiltrængt, og det ser skønt ud.